Formål
Formålet med projektet er at dokumentere, i hvilken grad slagtekyllingernes benproblemer er blevet reduceret i perioden fra 2005 til 2011. Endvidere vil projektet medvirke til at identificere og evaluere konsekvenser af halthed i slagtekyllingeflokke – både for dyrevelfærden, produktionsøkonomien og forbrugernes købelyst.
Den landsdækkende gangundersøgelse i slagtekyllingeflokke i 2011 udføres efter den samme metode, som blev anvendt i de to tidligere screeninger (Sanotra et al., 2001 og Petersen, 2006). Fra producentdatabasen (der ejes af Det Danske Fjerkræraad) udvælges 30 producenter, som indgår i undersøgelsen med hver én flok slagtekyllinger. I disse flokke udføres en gangundersøgelse, når kyllingerne har en gennemsnitsvægt så tæt på 1.820 g som muligt (dvs. når kyllingerne er ca. 30 dage gamle). Alle udvalgte flokke skal være af Ross 308 afstamning og komme fra forældredyr med en alder på 40-60 uger. Det skal sikres, at alle udvalgte producenter anvender lysprogrammer med mørkeperioder á minimum 4 timer, producenterne skal endvidere kunne overholde lovens krav til trædepudesundheden.
Fra hver flok undersøges 150 kyllinger. Disse udtages tilfældigt via 2-3 indhegninger med hønsetråd i hvert hus. Indhegningen foretages i mørke. Der foretages en gangbedømmelse af hver enkelt af de 150 kyllinger. Hertil anvendes standard metoden fra University of Bristol (Kestin et al., 1992). De personer, som foretager bedømmelsen oplæres og kalibreres ved at gennemse videooptagelser fra University of Bristol. Til gangbedømmelsen anvendes en skala fra 0 til 5. Kyllinger der går helt uden problemer får karakteren 0. Karakteren 1 gives til kyllinger, der ikke går helt flydende, mens kyllinger med en lettere ujævn og let haltende gang får karakteren 2. Karakteren 3 gives til kyllinger, der er tydeligt halte og har en vraltende, trippende og ujævn gang. Kyllinger der har svært ved at rejse sig, men kan gå enkelte skridt får karakteren 4. Kyllinger der ikke kan gå, får karakteren 5.
Hver femte kylling aflives og mærkes med nummer 1-20. For 20 aflivede kyllinger pr. flok undersøges følgende:
- Vægt og køn.
- Forekomst af TD i toppen af venstre skinnebensknogle efter samme metode som i 1999 og 2005.
- Bakteriologisk forandringer/FHN (Femoral Head Necrosis) – i venstre ben.
- Benstyrke idet skinnebensknoglens brudstyrke, vægt og længde bedømmes via et texturometer.
- Trædepudeforandringer.
- Forekomst af svidninger og forandringer på haser og bryst.
Derudover udfyldes et spørgeskema vedrørende management- og fodringsprocedurer samt andre risikofaktorer for det aktuelle kyllingehold, som KU-LIFE ønsker at kende. Indlægssedler fra start-, vokse- og slutfoder affotograferes, og der indsamles foderprøver. Fra KIK databasen og Effektivitetskontrollen ved Det Danske Fjerkræraad indhentes oplysninger for hvert hold om slagtevægt, foderforbrug, dødelighed, kassationsprocent, belægningsgrad og trædepudesundhed. Databehandling og rapportering foretages i samarbejde med KU-LIFE.
Afrapportering forventes 31. marts 2012.
Offentliggørelse
Projektets resultater offentliggøres på http://projektfinansiering.vfl.dk, i fagblade samt i videnskabelige tidsskrifter.