Brandstrategiplan - nye rugeægsstalde

Brandstrategiplan - nye rugeægsstalde
Projektansvarlig

Formål

Projektets formål er at gøre nybyggeri af standard fjerkræstalde billigere ved at begrænse omkostningerne til de brandtekniske installationer, som kræves i henhold til det nye bygningsreglement. Dette kan opnås ved at udvikle en fælles brandstrategiplan, som kan anvendes i alle ansøgninger om byggetilladelse til stalde til rugeægshøner. Ved at inkludere en brandstrategiplan i sit byggeprojekt, kan en fjerkræproducent undgå at skulle etablere brandtekniske installationer til 200.000 kr. - fordi brandstrategiplanen godtgør overfor kommunen, at det normalt anvendte ventilationsanlæg kan anvendes som brandventilation.

Indhold

Brandstrategiplanen vil indeholde en vurdering af brandbelastningen, en simulering af brand- og røgudvikling samt en udredningen af nødvendige installationer for at opnå den ønskede brandsikkerhed. Der udarbejdes brandstrategiplan for både en rugeægsstald og en slagtekyllingestald.

Projektet offentliggøres på http://projektfinansiering.vfl.dk.

Projektet vil tillige blive beskrevet i fagtidsskrifter og præsenteres i forskellige indlæg ved temadage eller kurser samt vil blive præsenteret ved kommende Agromek.

Et resumé af projektet vil blive sendt til de fjerkræproducenter, der søger byggetilladelse til nybyggerier. Selve brandstrategiplanen vil blive udleveret til byggemyndighederne med de kommende byggesager.

Resultaterne stilles gratis tilrådighed for alle parter.

Brandstrategiplan til rugeægs- og slagtekyllingestalde

1. januar 2012 startede udarbejdelse af brandstrategiplan for rugeægs- og slagtekyllingestald. Arbejdet udføres som projektarbejde finansieret af Fjerkræafgiftsfonden og Dansk Slagtefjerkræ.

FjerkræNYT nr. 14 - 2012

Læs om: Grøn Vækst miljøteknologier; lys til hønniker; brandstrategiplan til slagtekyllinger og rugeæg; lave-re proteinindhold i ny høst; varmestress og skalkvalitet; nye udfordringer med autovacciner; næringsstofanalyser af hvede; kurser og temadage mv.

Brandstrategiplan - nye rugeægsstalde

FAF afrapportering