Kontrol af spolorm og blodmider i konsumægsproduktionen

Kontrol af spolorm og blodmider i konsumægsproduktionen
Projektansvarlig

Baggrunden for at de planlagte aktiviteter i 2012-projektet ikke kunne gennemføres i 2012

Ekstern deltager havde problemer med at holde liv i rovmider, der skulle bekæmpe blodmider, i de staldmiljøer, der var til rådighed. Der blev derfor sparet lidt på indsatsen i forventning om at finde en anden metode, der kan afprøves. Ny afprøvning forventes gennemført i første kvartal af 2013.

Udbrud af Gumboro disease i slagtekyllingeproduktionen gjorde det nødvendigt at bruge veterinærfaglige resurser på diagnostik, rådgivning, information mv. vedr. denne sygdom. Det materiale, der skulle undersøges fra producenter blev undersøgt, og planlagte besøg blev gennemført, men data blev ikke bearbejdet. Astrid Mikéls ansættelse sluttede ved udgangen af året, og der er derfor begrænsede resurser til at færdiggøre rapporten. Derfor ønskes overskudsmidler konverteret til timer, der især skal benyttes til databehandling og rapportskrivning mv.  

De planlagte aktiviteter i 2012-projektet, som først gennemføres i 2013

Ekstern bistand:  Afprøvning af rovmider overfor blodmider

Bearbejdning af data og rapportskrivning.
En stor del af materialet vil blive præsenteret ved årsmødet i Brædstrup i februar.

 

Bekæmpelse af blodmider hos æglæggere

Blodmider udgør et problem for hønernes velbefindende og en risiko for smitteoverførsel, og løbende overvågning og bekæmpelse tilrådes. Et hygiejniseringsmiddel blev afprøvet mod blodmider og så ud til at have god reducerende effekt.