Grønnere økologisk ægproduktion (Green-Eggs)

Projektansvarlig: Niels Finn Johansen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
2. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Formål: At demonstrere i hvor høj grad ressourceeffektivitet, dyrevelfærd og produktivitet på ejendommen kan forbedres og miljøbelastningen reduceres, ved fodring af hønsene med eget bioraffineret grøntprotein, kombineret med etablering af integreret plante- og fjerkræsystem, hvor der dagligt klippes friske grønne skud af pilebevoksningen, og anvendes som grovfoder til hønerne.

Aktiviteter: Projektet er en del af et større projekt under GUDP ”Greening of organic egg production”, med Aarhus Universitet som projektejer. SEGES er projektdeltager og er ansvarlig for gennemførslen af arbejdspakke 5. Aktiviteterne i arbejdspakke 5 er, med udgangspunkt i Brian og Ingeborg Holms bedrift ved Brørup: at demonstrere effekten af produktion og opfodring af eget bioraffineret grøntprotein (modelberegninger), at demonstrere effekten af daglig klipning og udfodring af grønne skud fra eksisterende pilebeplantning i hønsegården. Det skal undersøges i hvilket omfang piletræerne kan bidrage til hønernes næringsstofforsyning, hvordan det påvirker dyrevelfærd og hønernes brug af hønsegården, samt i hvilket omfang udledning af kvælstof (N) og Fosfor (P) i form af nitrat, ammoniak, lattergas og udvaskning påvirkes af de igangsatte aktiviteter. I 2019 afholdes et åbent-hus arrangement for alle interesserede på værtsejendommen ved Brørup.

Effekt: Det forventes at konceptet fra arbejdspakke 5 på sigt vil kunne implementeres i udearealerne hos 450.000 høner. Som følge af konceptets gunstige effekt på miljø, klima og bæredygtighed, vil projektet bidrage til at gøre økologisk ægproduktion grønnere og mere troværdig i fremtiden.

Projektresultater:

Slutrapport GUDP-projekt 2017-2021 Green-Eggs
Læs slutrapporten.

 

 

 

 

 

Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.