Registreringsnet for kartoffelskimmel, cikader og bladlus
Projektansvarlig: Stine Styrup Bang
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Formålet er at bidrage til en økonomisk og bæredygtig produktion af kartofler gennem rettidig bekæmpelse af bladlus, cikader og kartoffelskimmel. Målet er at monitere de tre skadegørere i marken og løbende opdatere registreringsnettet for kartoffelskimmel, cikader og bladlus (virussmitte). Registrering af kartoffelskimmel gennemføres af SEGES via kontakt til konsulenter, der færdes meget i kartoffelmarker.
Projektet indeholder en koordinering af ugentlige telefonmøder, hvor alle konsulenter fra stivelsesfabrikkerne, privat- og DLBR-rådgivere samt forskere med interesse i kartoffelskimmel kan deltage. For bladlusene og cikader sker registreringen ved fangst i gule fangbakker og på gule limplader. Fangbakkerne tømmes ugentligt, hvor bladlusene tælles og artsbestemmes. Der beregnes et smitteindeks, der er udtryk for, hvor storrisikoen for virussmitte er. Limpladerne til brug ved fundt af cikader aflæses ligeledes én gange om ugen og fangstallene indrapporteres til SEGES. Alene udgifterne til bekæmpelse af skimmel koster kartoffelerhvervet ca. 15-21 mio. kr. pr. uge i 7-14 uger afhængig af middelvalg og dosering og ca. 9 mio kr til bekæmpelse af cikader. Dertil kommer udbyttetabet som følge af skadegørerne på udbyttet, så en korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerne, herunder dosering og intervaller, er afgørende for økonomien i dansk kartoffelproduktion.
Projektresultater:
Cikader i kartofler
For at kunne fastlægge et behandlingstidspunkt har det i perioden 2019-2021 været undersøgt, om gule limplader er egnet til at vurdere tidspunktet for indflyvning af de vingede cikader samt den efterfølgende udvikling af cikadenymfer på bladene.
Registreringsnet for bladlus i kartofler
Den gennemsnitlige virussmitte for hele sæsonen 2021 ligger på samme niveau som de sidste fem år, men den tidlige forekomst af bladlus kombineret med en sen nedvisning i 2021 kan have foranlediget en tidlig spredning og infektion af specielt kartoffelvirus Y.