FREMTIDENS AVLSMÅL OG METODER I AVLSARBEJDET I KVÆGBRUGET
Projektansvarlig: Anders Fogh
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside: 4. kvartal 2021
Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Afsluttende rapport:
Formålet med projektet er, at kvægbedrifterne opnår større produktivitetsstigning gennem avl og dermed, at avlsfremgangen er afbalanceret med fremgang for både produktionsegenskaber og egenskaber med betydning for sundhed, holdbarhed og velfærd.
Projektets formål opnås gennem udvikling og implementering af nye avancerede statistiske metoder, som gør det muligt at beregne mere præcise genomiske avlsværdital samt udvikling af genomisk avlsværdital for nye egenskaber. Anvendelse af ny viden skal bruges til at forbedre den traditionelle avlsværdivurdering. Og endelig skal avlsmålet opdateres med tidssvarende forudsætninger. Vi vil således udvikle avlsværktøjer, så kvægbrugerne og kvægavlsforeninger kan udvælge avlsdyr med større økonomisk potentiale og med den rigtige balance mellem højere ydelse, bedre resistens mod sygdomme og længere levende køer.
Forbedringerne implementeres i regi af Nordisk Avlsværdivurdering (NAV). Dette projekt er det danske bidrag til NAVs udviklingsarbejde. Præcise avlsværdital er grundlaget for at kunne udføre et effektivt avlsarbejde. Bedre avlsværdital er dermed vigtigt for at kunne øge den avlsmæssige fremgang og dermed give en produktivitetsstigning til hele malkekvægssektoren.
AP 1
Single-step baseret på 305-dages ydelser
Test af en model, som er baseret på summerede ydelser i stedet for kontroldage
Single-step with SNP-solutions and reduced genotype data
Single-Step with and without outputting SNP-solutions and effect of reducing number of genotyped animals
Single-Step report - yield
Analyser af resultater fra kørsel af en Single-Step model for ydelse