Sunde og produktive nykælvere

Projektansvarlig:
Niels Bastian Kristensen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion:
Projektets formål er at udvikle, teste og dokumentere fodringsstrategier for goldkøer, der er robuste, sundhedsfremmende og omkostningseffektive i praksis. Projektet gennemføres i samarbejde mellem SEGES, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Projektet baseres på 125 kælvninger pr. år over tre år med opstaldning af køerne på Danmarks Kvægforsknings-Center. Goldkøer allokeres tilfældigt til fem forskellige foderbehandlinger med daglig registrering af foder-optagelse på koniveau. I 2021 testes effekter af foderstyrke (energiniveau) og forsuringsstrategier i goldperioden samt calcium supplementering umiddelbart efter kælvning. Det grundlæggende forsøg gennemføres i AP1 herunder foderanalyser, kliniske analyser og produktionsanalyser. AP2 gennemføres af Aarhus Universitet og har særligt fokus på syre-base balance og caciumstofskifte omkring kælvning. AP3 gennemføres af Københavns Universitet og har særligt fokus på råmælkens egenskaber i relation til kalvenes immunisering og udforskning af biomarkører i råmælk til overvågning af koens fysiologiske status omkring kælvning.

Succesfuld gennemførelse af projektet vil have effekt gennem mere robuste fodringsstrategier for goldkøer der bidrager til bedre sundhed omkring overgang til ny laktation, lavere kodødelighed og højere produktivitet

Projektresultater:

 

F2388 WP2 on arterial blood sampling
Præsentation til projektmøde 18.11.2021,  AP2

Fasefodring af goldkøer – foreløbige resultater fra DKC-forsøg
Præsentation fra Fodringsdag, 7. september 21, Herning

Projektmøde – Sunde og produktive nykælvere
Præsentation til projektmøde 18.11.2021, AP1