Bæredygtig majsdyrkning

Projektansvarlig: Martin Mikkelsen

De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed

Introduktion: Projektets formål er at gøre grovfoderproduktionen af majs både miljø- og klimamæssigt samt økonomisk mere bæredygtig. Projektets mål er at udvikle nye og optimere eksisterende dyrkningspraksisser og -systemer for majs i forhold til at sænke det miljø- og klimamæssige aftryk, under samtidig optimering af produktionsøkonomien.

Projektet består overordnet af to typer aktiviteter, som i samspil leder frem mod opfyldelsen af formålet. I den ene type arbejdes der bredt med udvikling og optimering af en række aspekter af dyrknings- og managementpraksis. I den anden type er der fokus på at dokumentere miljøeffekten, ved måling af kvælstofudledningen, af nogle af de mest effektfulde nyere dyrkningstiltag, for en mere miljømæssigt skånsom majsproduktion. I førstnævnte type gennemføres markforsøg med optimal teknik for placering af gylle – herunder placeringssted, gyllemængde og -type samt udbringningsteknik; effekten af afgasset gylle, som er stærkt stigende i anvendelse; bedste type af efterafgrøde i samspil med jordens kvælstofniveau; forbedret teknik til ukrudtsbekæmpelse medbrændere i økologisk dyrkning; optimering af høsttidspunkt i nye majstyper; samt videreudvikling af beslutningsstøtteværktøjer for optimalt høsttidspunkt.

Aktiviteterne omkring dokumentation af miljømæssig effekt af dyrkningstiltag centreres omkring tre forsøg. Arealerne vælges, så resultaterne samlet repræsenterer de kvælstofniveauer, som findes i grovfodersædskifter. Der indgår tiltag omkring optimering af efterafgrøder, placering af gylle som startgødning, og anvendelse af nitrifikationshæmmere i både gylle og kløvergræs før omlægning.

Effekten er en mindre udvaskning af kvælstof fra landbruget til havmiljøet og en mindre emission af lattergas tilatmosfæren. Desuden at majs kan fastholdes i alle egne af landet, hvilket på den enkelte bedrift kan betyde1.400 kr. pr. ko svarende til 5.000 kr. pr. ha majs som følge af primært færre maskinomkostninger og større mælkeydelse. Dertil kan forbedring af management samt tiltag med placeret gylle, placering af mindre mængderfosfor i såsporet og behandling af kløvergræs med nitrifikationshæmmer før omlægning til majs give en gevinst på 1600 kr. pr. ha majs.

Projektresultater:

AP1

Dæktyper ved placeret nedfældning af gylle i pløjet jord
Ca. 10 pct. større udbytte i majsrækker, hvor der, ved placering af gylle, er blevet kørt med VF-dæk med lavt lufttryk i dækkene sammenlignet med standarddæk med maskinstationens normale dæktryk.

Etablering af efterafgrøder i majs
En god og sikker etablering af efterafgrøder i majs er vigtig. Efterafgrøden skal senest sås i majsens stadium 16 med en såteknik, der giver en sikker og høj markspiringsprocent.

Følg tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs
I fem marker fordelt over det meste af landet følges tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs i tiden frem til høst. Se resultaterne fra prøver udtaget 20/9.

Følg tørstofprocenten i majshelsæd
På 7 lokaliteter fordelt over det meste af landet følges tørstofprocenten 3 uger i træk i 4 majs-sorter til helsæd. Se resultater fra prøver udtaget 30. august.

Få fuld virkning af gylle og kvælstof til majs
Placering af gylle og brug af nitritkationshæmmer sikrer en god udnyttelse af gylle i majs.

Høst og ensilering af majs
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe og korrekt indstillet, så alle blade bliver eksakt finsnittet. Vær omhyggelig med udlægning og komprimering i tynde lag i lageret.

Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand.
Senere høst øger risikoen for angreb af Fusarium.

Høsttider i typer af majssorter til helsæd
I 2021 topper udbyttet af afgrødeenheder i alle sorter i første halvdel af oktober med mellem 30 og 40 procent tørstof. FK NDF er stabil mellem 30 og 40 procent tørstof.

Jævn ændring i tørstofindholdet i kolbe- og kernemajs i september
Vandprocenterne i kernemajs og tørstofindholdet i kolbemajs er stagneret i sidste halvdel af oktober.

Lav et jævnt, fast og fugtigt såbed til majs
Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden, men skal være pakket og fugtigt, så næringsstofferne kan transporteres kapillært hen til majsens rødder.

Majssorter 2022
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater. Vælg kun majssorter, som er afprøvet mindst to år i landsforsøgene.

Monitering af typer af efterafgrøder i majs meddrone og satellit
To demonstrationer af 10 forskellige efterafgrøder i majs tyder på, at satellitdata kan være et interessant redskab til vurdering af plantedækket af efterafgrøder i majs.

Nedvisning og behandling af kløvergræs med Vizura før ompløjning til majs
Små rentable merudbytter for nedvisning af kløvergræs i januar eller i begyndelsen af marts før ompløjning til majs.

Rækkebrænding
Rækkebrænding af ukrudt kan være et godt supplement til mekanisk bekæmpelse af ukrudt.

Stigende mængder kvælstof til majs i nedfældet og placeret kvæggylle og afgasset gylle
Forsøgene viser signifikante merudbytter for placering af gylle i forhold til traditionel nedfældning svarende til udbytteeffekten af 40 kg handelsgødningskvælstof pr. ha.

Sådan sår du majs
Vent med at så majs, indtil jordtemperaturen som gennemsnit over et døgn har passeret 8 gr. C i 10 cm dybde og vejrudsigten samtidig lover fortsat stigende temperaturer. 
Så med præcis samme rækkeafstand, men så ikke i hjulspor. Placér startgødning i 10 cm dybde.

Sådybde og tromling af majs som værn mod fugleskade
Dyb såning i kombination med tromling efter såning har modvirker fugleskade i majs.

Tilsætning af nitrifikationshæmmer og placering af kvæggylle og afgasset gylle i majs
Placering af både kvæggylle og afgasset gylle fører til signifikante merudbytter på mellem 10 og 20 afgrødeenheder pr. ha.

Typer af efterafgrøder i majsmarker med forskellig frugtbarhed
Tidlig såning af efterafgrøde fire uger efter såning i majsens stadium 14-15 har ikke påvirket udbyttet signifikant i forhold til sen såning af efterafgrøde seks uger efter såning i majsens stadium 16-18. Hurtigvoksende efterafgrøder som hybrid rajgræs og ital. rajgræs samt cikorie, som har dækket jorden mest før høst af majs, har heller ikke påvirket udbyttet negativt uanset såtidspunkt.

Typer af startgødninger til majs
Placering af 4 kg fosfor i såsporet i en gødning uden eller med lavt indhold af kvælstof, har ikke påvirket udbyttet positivt.

Bæredygtig dyrkning af majs med måling af kvælstofudvaskning, 2021
Der er høstet store merudbytter for at udbringe gyllen i slutningen af april i stedet for i marts, og for tilsætning af en nitrifikationshæmmer til gyllen.

Bæredygtig dyrkning af majs med måling af kvælstofudvaskning, forsøgene i 2019/20 og 2020/21
Udvaskningen er allerede andet år efter kløvergræs reduceret til samme niveau som i majs efter flere års majs eller korn. Udvaskningen er gennemgående lavest, hvor efterafgrøden har haft en stor dækning i efteråret.

Erfagruppe for grovfoderkonsulenter
Markvandring i forsøgene i Bæredygtig majsdyrkning med erfagruppe for grovfodderkonsulenter.

Udvaskning: det viser Landsforsøgene i majs
Der kan være betydelig udvaskning fra majs, og i denne video ser vi på, hvad vores Landsforsøg med fortæller om udvaskningen.