Helhedsorienteret vandmiljøindsats
Projektansvarlig: Flemming Gertz
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion: Projektets formål er at sikre en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugsproduktion ved at udvikle metoder og koncepter til en målrettet vandmiljøindsats og lokalt baseret helhedsoptimering. Målet er, gennem analyser og pilotprojekter på bedriftsniveau og oplandsniveau, at give landmænd med forskellige bedriftstyper beslutningsgrundlag for valg af virkemidler på og uden for dyrkningsfladen.
En række af de mest centrale muligheder for at reducere kvælstofudvaskningen vil blive analyseret. Herunder vil der blive set på de særlige udfordringer for økologiske bedrifter. Der vil blive gennemført analyser for valg af virkemidler i forbindelse med implementeringen af de målrettede efterafgrødekrav. Der arbejdes videre med udvikling af en algoritme i forhold til at give forslag til den økonomisk bedste kombination af virkemidler. Der udvikles et koncept for helhedsplanlægning, hvor der i højere grad end hidtil findes synergi mellem virkemidler. Der vil blive foretaget en økonomisk konsekvens vurdering af reguleringen efter 2021, herunder økonomisk optimeret samspil mellem den målrettede kvælstofindsats på dyrkningsfladen og den kollektive kvælstofindsats i hvert enkelt kystvandopland. Næringsstoftransporter, som bl.a. bruges som input til vurdering af tilstanden i kystnærevandområder, vil blive opgjort. Der udarbejdes koncepter for den direkte implementering af virkemidler hos landmænd i deloplande med specielt fokus på synergier ved samarbejde. Der lægges i projektet stor vægt på kommunikation til specielt landmænd og konsulenter, men også til andre interessenter.
Projektet forventes at få væsentlig indflydelse på landmænds placering og valg af virkemidler og sædskifter. Det forventes, at op til 70 pct. af landbrugsarealet i større eller mindre grad vil få gavn af dette projekts resultater allerede fra 2021 i form af et optimeret økonomi resultat som følge af optimeret valg af placering af virkemidler og sædskifter.
Projektresultater:
AP1
Betydning af landbrugsaftalen for kvælstofreguleringen i de kommende år
Der er indgået en politisk aftale d. 4. oktober 2021. Tiltag til reduktion af kvælstofudledningen med kollektive virkemidler, målrettet regulering mv. indgår i aftalen. Aftalen forventes ikke at give afgørende ændringer i reglerne for efterafgrøder og gødningsanvendelse frem til 2025/26.
Få ny viden om gips til landbrugsjord til reduktion af fosfortab og forbedring af struktur
Finnish Environment Institute og University of Helsinki holder et gratis webinar om emnet sammen med Aarhus Universitet og SEGES.
Gratis webinar: Kom godt i gang med præcisionsjordbrug
Kom med til det gratis webinar, og få løst tekniske udfordringer ved præcisionsjordbrug.
Gratis webinar: Præcisionsjordbrug som alternativ til efterafgrøder
Kom med til gratis webinar, og bliv klogere på, hvilke bedrifter der med fordel kan anvende præcisionsjordbrug som alternativ til efterafgrøder - og hvad kravene er.
Hvor stor en del af potentialet i målrettet regulering kan udnyttes?
En vurdering af, hvorvidt den nuværende incitamentsstruktur til placering af målrettede efterafgrøde, viser, at den økonomiske gevinst i form af at sikre sig tilskud ved placering i ID15 oplande med mindst retention overskygges af sædskiftemæssige og praktiske ulemper.
Hvordan kan præcisionslandbruget hjælpe os med reduktion af N-udvaskning - medlemsmøde 11. februar
Præsentation på medlemsmøde 11. februar v/Leif Knudsen.
Information om præcisionsjordbrug
Få mere information om præcisionsjordbrugsordning i Landbrugsavisen fredag d. 5. samt webinar mandag d. 8. marts kl. 8.15-9.00.
Ingen eller kun begrænset effekt af målretning af efterafgrøder
Den nuværende ordning med målretning af efterafgrøder mod arealer, hvor de har størst effekt, giver større ulemper end fordele for landmanden, på grund af manglende muligheder for at omplacere efterafgrøder mellem ID15-områder frem til etableringstidspunktet.
Konsekvenser af vandplaner - webinar 21. januar
Hvad er konsekvenserne af en maksimal udledning på 37.000 ton? Præsentation på webinar 21. januar v/Leif Knudsen.
Konsekvenser af vandplaner - webinar 9. februar
Hvad er konsekvenserne af en maksimal udledning på 37.000 ton? Præsentation på webinar 9. februar v/Leif Knudsen.
Krav til reduktion af kvælstofudledningen i 3 vandplanperiode
Landbrugsavisen har offentliggjort et kort, hvor det er illustreret, hvor indsatsen til reduktion af kvælstofudledningen planlægges placeret i 3. vandplanperiode.
Potentiel effekt af den nuværende målrettede regulering
Den potentielle effekt af at placere efterafgrøder målrettet indenfor et kystvandsopland efter retention er beregnet for tre vandoplande. Den potentielle besparelse i efterafgrødearealet ligger i niveauet fra 11-18 procent. Hele potentialet kan dog langt fra udnyttes.
Præcisionsjordbrug og Cropmanager - møde i sektorbestyrelsen 4. marts
Præcisionsjordbrug som virkemiddel som alternativ til efterafgrøder. Generel gennemgang v/Leif Knudsen.
Præcisionsjordbrug som alternativ til efterafgrøder - webinar 8. marts
Præcionsjordbrug som alternativ - hvad bliver reglerne? Præsentation på webinar 8. marts v/Leif Knudsen.
Præcisionsjordbrug som alternativ til efterafgrøder
Præcisionsjordbrug bliver et alternativ til efterafgrøder allerede i vækstsæsonen 2021. Det haster derfor med at afklare, om bedriften vil benytte dette alternativ.
Udvaskning fra vintersæd og efterafgrøder
I rapporten her fokuseres på effekten af tidlig såning af vintersæd, almindelig såning af vintersæd og efterafgrøder efterfulgt af vårsæd på udvaskning.
Ud over efterårsbevoksningen på marken er det også væsentligt at se på, hvor effektivt en afgrøde tømmer marken for kvælstof, særligt i dybden. Vintersæd vil sædvanligvis nå en dybere roddybde end vårsæd på lerjorde. Derfor har de også mulighed for at optage mere kvælstof i dybden end vårsæd og derfor efterlade mindre kvælstof efter høst. Rapporten vil derfor også kigge på, om disse forskelle kan ses i det tilgængelige data.
AP2
Pligtige efterafgrøde med bælgplanter
Aarhus Universitet, DCA, har leveret et katalog indeholdende vurderinger af en lang række virkemidler, der skal reducere kvælstofudvaskningen fra landbruget.
AP3
Bedriftsspecifik korrektion af vintersædsareal ved beregning af potentialer for efterafgrødevirkemidler
Korrektionen for vintersædens ønskede andel på bedriften er forbedret fra en ensartet justering på alle bedrifter, til at være en bedriftsspecifik justering på baggrund af tidligere års realiserede vintersædsandel.
Differentierede priser på efterafgrødevirkemidler mellem ordninger
Prisvektoren i Virkemiddelvælgeren er tilpasset, så den nu tager hensyn til, at efterafgrøderne ligger henholdsvis først i planperioden for pligtige efterafgrøder, mens de målrettede ligger sidst i planperioden.
Find den billigste måde at løse efterafgrødekrav på
Ændrede priser på korn og gødning påvirker det optimale valg af virkemiddel. Blandt andet er normreduktion blevet mere attraktiv end efterafgrøder efter korn.
Her og nu krav, resultater fra Virkemiddelvælgeren
Præsentation for følgegruppen, november 2021.
Ny beregning af efterafgrødepotentialer for kvægundtagelsesbrug
Med baggrund i tidligere udfordringer med at beregne efterafgrødepotentialet korrekt for kvægundtagelsesbrug er det undersøgt, om der kan laves en mere enkel metode, som udelukkende tager udgangspunkt i et års afgrøder.
Potentiale for øget målretning af efterafgrøder, baseret på Virkemiddelvælgerens forslag
Bedrifternes samlede omkostning til målrettet regulering kan reduceres med ca. 5,5 %, hvis alle bedrifter udnytter ubrugte efterafgrødepotentialer med negativ pris.
Problemet med nuværende definition for efterafgrøde med sædskifteændring er, at den eksempelvis ikke indeholder sukkerroer eller kartofler. Der findes bedrifter, som når at så hvede efter sukkerroer, Dette er ret beset en førsteårs hvedemark, og det er således ikke en mark, der bør findes i potentialet for efterafgrøde med sædskifteændring.
Sammenligning af Virkemiddelvælgerens forslag med landmændenes faktiske valg af virkemidler i 2020
Rapporten gennemgår Virkemiddelvælgerens evne til at beregne efterafgrødekrav på bedriftsniveau. Derudover vurderes virkemiddelvælgerens forslag af efterafgrøder på oplandsniveau og driftsgrensniveau.
Se det billigste forslag til at opfylde efterafgrødekravet i 2022 på din bedrift
SEGES er klar med forslag til efterafgrødevirkemidler for ca. 12.500 bedrifter. Priserne på korn og gødning betyder, at mange bør vælge andre virkemidler for at opnå den økonomisk bedste løsning. Se forslag til din bedrift på landmand.dk.
Status på Virkemiddelvælgerens funktion og anvendelse
Dette notat gør kort rede for de nuværende funktioner, og hvor udviklingen af funktionerne har været finansieret.
Sådan valgte landmændene efterafgrøde-virkemidler
I efteråret 2020 blev der lavet et forslag til økonomisk optimal fordeling af efterafgrøde-virkemidler til ca. 14.000 bedrifter. Forslaget fra programmet ”Virkemiddelvælgeren” var tilgængeligt på landmand.dk. Programmets forslag stemmer langt hen ad vejen overens med landmændenes valg af virkemidler i 2020.
Virkemiddelvælger kan give inspiration til at opfylde efterafgrødekravet
På landmand.dk kan du se et forslag til, hvordan du på din bedrift vælger den økonomisk bedste fordeling af efterafgrøder og andre virkemidler.
AP5
Artikel på Altinget: Fosforfiltre i lavbundsjorde
Artikel som beskriver problem at fosfor kan frigives når der etableres vådområder og lavbundsjorde.
Artikel om udvikling af konceptet med kollektive opstartsmøder
SEGES har indgået aftale med Velas om at bidrage til at udvikle konceptet med kollektive virkemidler - det er testet i to deloplande på fyn.
Kollektive virkemidler og naturhensyn
Det er kun muligt at dispensere fra naturbeskyttelsesloven under særlige omstændigheder. Vi beskriver mulighederne og naturkvalitetsvurderinger, der bl.a. kan lægges til grund, her.
Prioritering af kvælstofretentionskortlægning
I dette notat gennemgås en række forhold som har indflydelse på kvælstoffets transportvej og hermed også valg af virkemiddel. Disse parametre er ligeledes afgørende for hvorvidt der bør investeres i detaljeret geofysisk kortlægning i det enkelte område.
Rapportering fra ID15 feltarbejde
Rapportering fra 2 ID15 områder på Fyn med det formål at finde virkemidler.
Se data fra renseanlæg, overløb og regnvandsudløb i Danmark
SEGES har samlet data for udledninger af renset spildevand fra alle renseanlæg samt udledning af overløbsvand og regnvand fra regnbetingede udløb (RBU) fra fælles- og separatkloakerede oplande for 2020.
AP6
Fjordenes vandudskiftning - Facebookopslag
Video på facebook med tegnefilm.
Identifying critical source areas and robust areas
Workshop med AU den 6. september.
Introduction to SWAT+
Workshop med AU den 6. september.
Kvælstoffets rejse fra rodzonen til det åbne vandmiljø.
Kvælstoffets rejse fra rodzonen til havet
Hør Kristoffer Piil, SEGES, fortælle, hvordan kvælstof opfører sig rundt i landskabet.
Klima-Lavbundsprojekt ved Ryom Å
Video på Facebook med landmand der overvejer at lave et Klima-Lavbundsprojekt ved Ryom Å.
Landskabselementer og kvælstof retention - SWAT
Workshop med AU den 6. september.
LinkedIn-opslag af artikel på Altinget - Fosforfiltre i lavbundsjorde
Udtagning af lavbundsjorde kan udløse store fosfortab til søer, vandløb og fjorde, hvilket vil sætte miljøtilstanden i bakgear. Men der findes løsninger.
Markmodellen - SWAT
Workshop med AU den 6. september.
NAM - The National Agroecosystems model
Workshop med AU den 6. september.
Nature based solutions
Præsentation af N-regulering og fremtidens løsninger
Nyt Danmarkskort med oplysninger om spildevand
Omtale af kort i effektivt landbrug.
Nyt Danmarkskort med oplysninger om spildevand
Omtale af kort på SEGES.dk.
Pressehistorie til lokale rådgivningsvirksomheder
Ny tegnefilm: Fjordenes vandudskiftning er en overset miljøfaktor
Præsentation for studerende
Præsentation om rammevilkår i dansk landbrug
Præsentation på workshop i Belgien om Dansk N-regulering
Den danske N-regulering i historisk perspektiv og fremtidsens regulering.
Præsentation til webinar om spildevand og nyt spildevandskort 18. november
Tre medarbejdere fra SEGES fortæller om betydning af spildevand, spildevand generelt og det nye spildevandskort udarbejdet af SEGES. Her præsentation om punktudledningssystemet (PULS) og kloaksystemer v/Majken Mledorf Deichmann, SEGES.
Præsentation til webinar om spildevand og nyt spildevandskort 18. november
Tre medarbejdere fra SEGES fortæller om betydning af spildevand, spildevand generelt og det nye spildevandskort udarbejdet af SEGES. Her præsentation om spildevand og det nye spildevandskort v/Flemming Gertz, SEGES.
PULS-data fra alle renseanlæg og punktudledninger i Danmark for året 2020
Dette kort viser data hentet direkte fra databasen i det danske PunktUdledningsSystem (PULS).
Sagro kan hjælpe
Video på Facebook hvor miljøchef hos SAGRO, Lisbeth Tønning, forklarer, hvordan de kan hjælpe interesserede landmænd.
Samarbejde om kollektive virkemidler
Møde med miljøchefer - september 2021.
Se billigste forslag til at opfylde efterafgrødekravet i 2022 på din bedrift
SEGES er klar med forslag til efterafgrødevirkemidler for ca. 12.500 bedrifter.
Se data for dit lokale renseanlæg - Facebookopslag
Via et nyt digitalt kort kan du nemt finde oplysninger om, hvor godt spildevandet renses på dit lokale renseanlæg.
Spildevandskort - omtale på LinkedIn
SEGES har lavet et Danmarkskort, så det nu er nemt at finde oplysninger om indberettede spildevandsdata for hele landet.
Swat-intro, styrker, svagheder
Workshop med AU den 6. september.
SWAT model coupling examples MODFLOW and WET
Workshop med AU den 6. september.
SWAT model examples coupling Odense Fjord
Workshop med AU den 6. september.
SWAT model examples LOOP
Workshop med AU den 6. september.
Teams-møde: Grundlæggende forståelse for Klima-Lavbundsordningen
Bliv klogere på den nye Klima-Lavbundsordning, hvor der kan søges om tilskud til udtagning af lavbundsjord.
Teams-møde: Introduktions-webinar til Klima-Lavbundsordningen for kommende udtagningskonsulenter - del 1
Bliv klogere på den nye Klima-Lavbundsordning, hvor der kan søges om tilskud til udtagning af lavbundsjord.
Tegnefilm om betydningen af tidslighed i fjorde
Fjordenes vandudskiftning er en vigtig, men overset faktor for miljøet i danske fjorde.
Temadag om Nature based solutions 07.10.21 - Præsentation
Helhedsbetragtninger for NBS i fjord og opland.
Tre gode råd om Klima-lavbundsprojekter
Video på Facebook med 3 gode råd om processen for et Klima-lavbundsprojekt
Tre gode råd om Klima-lavbundsprojekter
Video på seges.tv med 3 gode råd om processen for et Klima-lavbundsprojekt
Video med Klima-Lavbundsprojekt ved Ryom Å
Video på seges.tv med landmand der overvejer at lave et Klima-Lavbundsprojekt ved Ryom Å
Video med miljøchef fra SAGRO
Video på seges.tv hvor miljøchef hos SAGRO, Lisbeth Tønning, forklarer, hvordan de kan hjælpe interesserede landmænd
Video: Nytænkning skal forbedre vandmiljøet i Odense Fjord
På Fyn har landbruget taget initiativ til et partnerskab, som tæller 15 virksomheder og organisationer. Formålet er at forbedre miljøtilstanden i Odense Fjord. Hør de positive erfaringer med at få organisationer og myndigheder til at gå efter det gode vandmiljø frem for at give de andre skylden.
Webinar: Introduktion til Klima-Lavbundsordningen for kommende udtagningskonsulenter - del 2
Bliv klogere på den nye Klima-Lavbundsordning, hvor der kan søges om tilskud til udtagning af lavbundsjord.
Workshop med landmænd Brobyværk
Workshop med landmænd fra ID15 område med rådgivere fra Velas
Workshop med landmænd og rådgiver, følgegruppemøde
Se indlæg fra dagen
Workshop med landmænd Otterup
Workshop med landmænd fra ID15 område med rådgivere fra Velas.
Workshop med miljløchefer den 23.09.21 - Præsentation
Fremtidigt samarbejde ift. håndtering af klima-lavbundsprojekter, vådområder, minivådområder.
Workshop med rådgivning Velas 21. december
Præsentation og diskussion af resultater fra arbejdet med ID15-oplande og landmænd, oplandskonsulenter og planteavlskonsulenter.
Workshop med Velas
Workshop den 22. juni om udvikling af af den kollektive indsats.
Workshop om helhedsorienteret vandmiljøindsats SWAT
Workshop med AU den 6. september.
Workshop om N-retension
Dagsorden til workshop med SEGES, AU og ØØL den 9. juni.