Slagtesvin - fodringsstrategi og -systemer
Projektansvarlig: Nicolai Weber
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed.
Introduktion: Formålet er at forbedre produktiviteten i slagtesvineproduktionen og reducere foderomkostningerne uden at gå på kompromis med velfærden. Målet er at fastlægge forudsætningerne for økonomisk optimering af fodringsstrategier til slagtesvin med nutidens genetik for at opnå stabil og høj tilvækst, lavt foderforbrug, høj kødprocent og god mavesundhed.
Projektresultater:
Artikel: Afprøvning om begrænsning af foderoptagelsen i tørfoderbesætninger
Magasinet Svin, september 2021.
Artikel: Både mølle og sigte påvirker sigteprofilen
Alle hjemmeblandere ved, at man skal have styr på formalingsgraden. Nu bliver vejledningen mere nuanceret og brugbar. Magasinet Svin, april 2021.
Artikel: Meget fin formaling
Notits i Magasinet Svin, april 2021.
Artikel: Valg af fodersystem til slagtegrise - vådfoder eller tørfoder, restriktiv eller ad libitum
Magasinet Svin, september 2021
Erfaring 2102: Møllens strømforbrug som indikation for formalingsgrad
Denne indledende pilottest tyder på, at logning af møllens strømforbrug vil kunne anvendes til udvikling af intelligent styring af formalingsgraden. Der er behov for en længerevarende test med flere data, før det kan udvikles.
Foredrag: Forbedret produktivitet ved modificering af rørfodringsautomater
Fagligt Nyt 2021.
Foredrag: Intelligent hjemmeblanding
Fagligt Nyt 2021.
Foredrag: Kort om foder
Afholdt ved Fodringsseminar (webinar)
Foredrag: Skal fremtidens slagtegrise fodres ad libitum?
Grisekongres 2021.
Meddelelse 1221: Fint formalet hjemmeblandet foder til smågrise
Når smågrise (6,5-23 kg) fik hjemmeblandet foder, hvor korn og sojaskrå var formalet på skivemølle, havde de samme produktivitet, uanset om foderet var formalet fint (60 % under 1 mm) eller meget fint (72 % under 1 mm) (målt med Bygholm 2 sigte).
Meddelelse 1224: Variation i protein og vand i hjemmeblandet foder skyldes ikke kun råvarerne
Generelt var der ikke nogen god sammenhæng mellem udsving i råvarernes proteinprocent og udsving i det hjemmeblandede foders proteinprocent. Udsving i foderblandingernes proteinprocent var større end de udsving, som råvarerne kunne forklare.
Meddelelse 1225: Vejledende sigteprofil i hjemmeblandet foder ved forskellige sigte- og formalingsmetoder
Vejledende anbefaling for sigteprofil i hjemmeblandet foder er opdelt efter mølletype og sigtemetode. Det kan være fordelagtigt og tidsbesparende at sigte det færdige foder i stedet for det formalede korn.