Mod en klimaneutral planteproduktion
Projektansvarlig: Cecilie Skov Nielsen
De forventede resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside:
4. kvartal 2021. Projektets resultater stilles gratis til rådighed
Introduktion:
Formålet med projektet er at reducere klimabelastningen fra dansk planteavl.
Målet er at skabe det nødvendige faglige fundament for en klimaneutral dansk planteproduktion, samt at sikre effekt- og omkostningsoptimeret implementering af klimavirkemidler. I AP1 sættes fokus på lattergasemissioner fra markfladen. Der arbejdes med at skabe et grundlag for indførelse af differentierede lattergas-emissionsfaktorer. Det analyseres, hvilke aktivitetsdata der er nødvendige for differentierede opgørelser, og hvordan disse aktivitetsdata kan fremskaffes. Der udvikles en fremgangsmåde til at beregne og udtrykke risikoen for emission af lattergas i forbindelse med almindelige markopgaver som gødskning, jordbearbejdning mv. Der udarbejdes en kravspecifikation for udvikling af et digitalt værktøj til lattergasrisikostyring. I AP2 udvikles et værktøj til kulstof-scenarieberegninger, og der gennemføres analyser af udviklingen i kulstofindhold over mange år afhængig af sædskifte og klima. I tæt samspil med projektet Landbrugets Klimaværktøj arbejdes der i AP3 med at opgøre emissioner af drivhusgasser i markbruget. Klimaaftryk skal indgå i den samlede optimering af markdriften. I AP4 analyseres scenarier for reduktion af drivhusgasemissioner i landbruget, herunder hvordan og hvor hurtigt forskellige virkemidler kan implementeres, deres potentiale og omkostninger. I AP5 formidles information om klimaudfordringerne og løsningsmuligheder.
Effekten af projektet vurderes til at være en reduktion på ca. 5 % af markbrugets lattergasudledning årligt, svarende til ca. 200.000 ton CO2-ækv/ha/år 12 måneder efter projektets afslutning.
Projektresultater:
AP1
Håndtering af husdyrgødning i marken - undgå tab af lattergas
Bliv klogere på hvad du som landmand skal være opmærksom på, når du tilfører husdyrgødning, for at mindske udledningen af lattergas.
Håndtering af planterester i marken - undgå tab af lattergas
Bliv klogere på hvad du som landmand skal være opmærksom på, når du håndterer planterester, for at mindske udledningen af lattergas.
Kravspecifikation for lattergas-risikostyringsværktøj
Der beskrives to mulige opbygninger af et risikostyringsværktøj for lattergasemission.
Nyt fra udlandet - indtryk fra en klimakonference
SEGES' udsendte deltog i en stor international konference om bl.a. klima. Her er et kort sammendrag af hendes indtryk og læringer.
Workshop om risikostyringsværktøj
Præsentation fra afholdt workshop om risikostyringsværktøj juni 2021.
AP2
Biocharworkshop 18.11.21 - Program og format
Program og format over workshoppen. Indlæg 5 og 6 har ikke tilhørende PowerPoint præsentation.
Biocharworkshop 18.11.21 - Noter fra workshop
Noter fra workshoppen - udsendt til alle der deltog på workshoppen.
Biocharworkshop 18.11.21 - Indlæg RUC
Biocharworkshop 18.11.21 - Indlæg DTU
Biocharworkshop 18.11.21 - Indlæg SEGES
Biocharworkshop 18.11.21 - Indlæg AU
Kulstof i jord - måling og modellering
Det er svært at måle og kvantificere ændringer i kulstofindhold i jorden præcist. Det viser en undersøgelse hvor kulstofmålinger lavet i 2000 og 2020, på samme marker, sammenholdes med kulstofmodellering i C-værktøjet, ud fra 20 års markdata.
Nye krav ved levering af halm til kraftvarmeværker
Landmænd som leverer halm til værker over 20 MW indfyret biomasse, skal fremover dokumentere, at jorden ikke forringes når halmen afsættes, jvf. implementering af EU lovkrav (VE-II-direktiv).
Viden om kulstofbalancemodellen C-TOOL
I artiklen beskrives C-TOOL modellens opbygning
Værktøj til beregning af kulstoflagring i jord
Med nyt regnearksværktøj, byggende på C-TOOL modellen, kan man beregne effekten af sædskifte og management på jordens kulstofindhold.
Workshop: Hvordan anvender og producerer vi Biochar i Danmark?
Med afsæt i indlæg fra nogle af landets eksperter, arbejder vi med emnet fra forskellige vinkler for at finde frem til nye løsninger. Biochar kan give en betydelig klimaeffekt på fødevareerhvervet, men hvordan gør vi det?
AP3
Beregninger for lattergas-udledning på markniveau
Beskrivelse af beregningsmetoder til beregning af lattergasudledninger på markniveau.
Databehov for LCA beregninger
Databehov og beregningsmetoder til udregning af klimaaftryk på markniveau efter LCA-metoden.
Klimaaftryk fra marker og afgrøder 2021
Information om beregning af klimaaftryk fra næsten alle marker 2021, herunder hvordan beregninger er foretaget.
Data-flow og databehov for beregning af kulstoflagring
Kulstoflagring som funktion af dyrkningspraksis kan modelleres ud fra viden om kulstofinput, mængde og timing samt en regnskabsmodel som holder styr på input og beregner tab.
AP4
Fremskrivning af drivhusgasemission fra markbruget i 2030 med og uden implementering af udvalgte klimavirkemidler
Virkemidler, der kan bidrage til at reducere emissionen fra markbruget i 2030, ift. en estimeret emission i 2030, hvor udviklingen i emissionen fra markbruget forløber uden yderligere tiltag end dem fastsat i 2019. Fokus på lavbundsjord, nitrifikationshæmmer, og reduceret emissionsfaktor for lattergas.
Nye teknologier til reduktion af markbrugets klimabelastning
Med fokus på lattergas beskriver notatet mulige teknologer til reduktion af markbrugets klimabelastning: Naturlige/biologiske nitrifiaktionshæmmere, GMO med kvælstoffikserende egenskaber, ureasehæmmer til handelsgødning.
AP5
Beregning af jordens kulstofindhold
Indlæg for deltagere i Norsøks projekt K-BEP.
Bliv klog på klimakreditter, CO2-kvoter, bionaturgascertifikater og klimaaftryk
Der er stigende opmærksomhed om klimakreditter, CO2-kvoter, bionaturgascertifikater og klimaaftryk. Men hvad er dine muligheder som landmand, og hvad skal du være opmærksom på? Det kan du læse nærmere om i denne artikel.
Biokul kan mere end bare øge kulstoflagringen
Kulstoflagring er en vigtig egenskab, men biokul kan også påvirke jordens struktur og pH værdi. I denne artikel belyses nogle af de effekter som tilførsel af biokul til landbrugsjord kan have.
C-opbygning på bedriften
Indlæg på kurset: Kulstof: Betydning, opbygning, måling og beregning.
Klimaaftrykket fra indkøbt handelsgødning
Notat om valget af handelsgødning som virkemiddel.
Landbrugets klimapåvirkning og virkemidler til at reducere udledningerne
Gennemgang af landbrugets drivhusgasudledninger og virkemidler til at reducere disse
Lattergasmålinger - Hvad er det? Og hvorfor interesserer vi os for det?
Oplæg om lattergasmålinger og mulighederne for at udføre disse i landsforsøgene.
Mikrobiologiens betydning for kulstoflagring
Indlæg på kurset: Kulstof: Betydning, opbygning, måling og beregning.
Planter i fokus biochar
Biochar har evnen til at lagre kulstof i lang tid. Men hvor meget kan lagres, og hvad er forskellen til blot at nedmulde halmen?
Sådan mindsker du klimaaftrykket fra marken
Udtagning af kulstofrige jorde er langt det mest effektive tiltag, når planteproducenterne skal mindske udledningen af drivhusgasser. Læs, hvilke effekter braklægning, efterafgrøder, flerårige energiafgrøder, nitrifikationshæmmere, biochar mv. har på klimaet.
Video: Lauritzminde: Sådan holder vi jorden sund
Tag med til Lauritzminde ved Kolding, hvor vi møder Christian Bramsen, der lykkes med at holde sine jorde sunde. Det handler blandt andet om kulstofanalyser, aske og regnorm.
Video på SEGES tv
Jens Elbæk taler om nyt netværk for klimavenlig planteproduktion
Webinar om klimakreditter, CO2-kvoter, bionaturgascertifikater og klimaaftryk
Der er stigende opmærksomhed om klimakreditter, CO2-kvoter, bionaturgascertifikater og klimaaftryk. Men hvad er forskellen og hvordan kan de bruges? Det kan du se nærmere om i dette webinar/denne artikel.
7 skarpe: Bliv klogere på klimakreditter, klimacertifikater og bionaturgascertifikater
Der er stigende opmærksomhed om klimakreditter, CO2-kvoter, bionaturgascertifikater og klimaaftryk. Men hvad er forskellen og hvordan kan de bruges? Det kan du læse nærmere om i denne artikel.
Facebook opslag 2021
Samlet oversigt over opslag på facebooksiden SEGES i marken.